Blyfri benzin
Oprettet: Mandag, 30. juni 2008 23:15
Blyfri benzin Det store dilemma på tankstationen: skal, skal ikke?
Targa Florio har set på, hvad man skal komme i tanken på sin ældre Moto Guzzi.
Fra Moto de Voss har redaktionen modtaget en teknisk bulletin fra Guzzi fabrikkerne dateret 23. februar 2000 angående blyfri benzin.
Dear Sirs,
Da der er voksende besvær med at finde benzin med bly i, informerer vi Dem hermed om de forholdsregler man bør tage når man bruger blyfri benzin i Moto Guzzi motorcykler produceret før 1990.
1. Kontroller hyppigt ventilspillerummet, da blyfri benzin kan forårsage forøget slid på ventilsæderne.
2. Efterse benzinslanger og alle plastikkomponenter der er i berøring med benzinen, da den blyfri benzin kan angribe disse komponenter. Vi anbefaler, at skifte benzinslangerne ud med nye der er beregnet til blyfri benzin.
3. Hvis der forekommer tændingsbanken, skal tændingsavanceringen reduceres med to grader. Motorcykler produceret efter 1990 kan bruge blyfri benzin uden nogen bekymring. Med venlig hilsen Francesco Retaggi”
„ A second opinion Will Creedon (Californisk indsprøjtningsguru) om problemet:
„I USA har vi brugt blyfri benzin i Guzzier i over 20 år. Der har aldrig været nogen blyfri erstatningsbenzin, og vi har aldrig haft nogen dårlige erfaringer ved at køre blyfrit på Guzzier. Fra dette perspektiv er al balladen omkring blyfri benzin og tilsætninger temmelig unødvendigt…”
Fra hesten egen mund Bruno Scola om blyfri, adspurgt vedrørende de gamle V7 og V7 Sport maskiner: Der er ingen problemer ved at køre på blyfri benzin på 850 GT og V7 Sport fremefter, måske kan der være problemer ved de allerførste V7 700 modeller. Eventuelt kan de nye luksusbenziner, som f eks. Nitro 2000 være et fremskridt pga. generelt bedre benzinkvalitet, måske …”
Redaktionen om blyfri benzin
Der er efter bedste erfaring og adskillige kilder ingen problemer med Guzzis ventilsæder. Selvom de gamle ventilsæder var lavet af et blødere materiale end det man nu anvender, hærder de i brug op og holder fint til den øgede belastning ved den blyfri benzin.
Vi har kørt under højfartsvilkår med en 72′ Eldorado til Sicilien og tilbage uden problemer og uden ændringer i ventilspillerum og det eneste der ikke var repareret i den motor var topstykkerne. Efter redaktionens mening er det egentlige problem det manglende oktan. Benzinen er blevet ringere og ringere og man støder derfor oftere end før ind i ventilbanken og løsningen på det problem er at stille tændingen to grader tilbage som nævnt i servicebulletinen fra Guzzi fabrikkerne.
Hvis man vil være ekstra god ved sin motorcykel er det derfor snarere oktanhævende midler man skal have fat i. Det er dog kun rigtig relevant, hvis man kører under raceragtige omstændigheder eller højhastighedstouring på Autobahnen. Kort sagt: Don’t worry.