MGKDK
Sidemenu
Brugerinformation
Alle nyheder
Link
Kontakt
Søg på MGKDK
Køb og salg
Galleri
Om hjemmesiden
Gammel hjemmeside
Vejrudsigten
Bliv medlem....
Nyheder
MGKDK Log Ind
 
Klubbens vedtægter Udskriv E-mail

§1

Foreningens navn er MOTO GUZZI KLUB Danmark forkortet M.G.K.D.K.
Foreningens hjemsted er altid formandens adresse.

 

§2

Foreningens formål er at samle MOTO GUZZI ejere og entusiaster til nationale og internationale sammenkomster, samt at udveksle erfaringer angående MOTO GUZZI.
 

§3

Som medlem kan optages alle med interesse for MOTO GUZZI og som ønsker at arbejde for MGKDK's formål.
Medlemskabet er gyldigt når indmeldelsesgebyret og kontingent er betalt.
Parmedlemsskab: Ved parmedlemsskab betales 1,5 gange kontingent, der leveres 1 klubblad, der kan afgives stemme på generalforsamlingen fra begge medlemmer.

 

§4

Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år en lørdag kl.14 i maj, med mindre andet annonceres, geografisk skiftende i landet, og der indkaldes af bestyrelsen med mindst 14 dages varsel.
Med indkaldelsen følger dagsorden, der mindst indeholder følgende punkter:

1. Valg af dirigent, og referent.

2. Formandens beretning.

3. Kassererens beretning.

4. Indkomne forslag.

5. Valg af formand - lige årstal.

6. Valg af kasserer - ulige årstal.

7. Valg af bestyrelse, 5 medlemmer samt 1. og 2. suppleanter.

8. Valg af 2 revisorer

9. Eventuelt.

Formanden er på valg lige år og kasserer er på valg ulige år.
Der foretages skriftlig afstemning, hvis mindst 10% af de fremmødte kræver det.
Ved personvalg dog kun hvis der er mere end én kandidat.
Alle beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed, dog kræver lovændringer 2/3 majoritet blandt de fremmødte medlemmer.
Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer.
Indkomne forslag til dagsordenen der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen, skriftlig i hænde, senest 8 dage før generalforsamlingen.

 

§5

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, hvis et flertal i bestyrelsen ønsker det, eller 1/4 af samtlige medlemmer overfor bestyrelsen skriftligt forlanger det, med angivelse af de spørgsmål der ønskes behandlet. Desuden kan et flertal af en på generalforsamlingen afgående bestyrelse, inden 24 timer efter sin afgang, forlange afholdt ekstraordinær generalforsamling. I så fald behøver bestyrelsen ikke afgive sine beføjelser og klubbens aktiver, men kan afvente udfaldet af den indkaldte generalforsamling, som skal finde sted senest 6 uger efter den foregående generalforsamling. Der indkaldes som i §4.
 

§6

Foreningens ledelse varetages af en bestyrelse, der består af 7 medlemmer.
Formanden og kassereren vælges separat.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand og kasserersuppleant, som ved formand eller kassereres forfald, indtræder i disse pladser og fungerer valgperioden ud.
Alle bestyrelsesmedlemmer kan indkalde til bestyrelsesmøde, i det omfang det skønnes nødvendigt.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst 5 medlemmer er tilstede. Der skrives referat over forhandlinger og beslutninger, evt. mindretal har krav på at få ført deres synspunkter i referat. Referaterne kan beses hos bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
Bestyrelsen har bemyndigelse til at udnævne æresmedlemmer. Bestyrelsen kan ekskludere et medlem hvis forhold og adfærd har vist sig at være uforenelig med klubbens interesser eller vedtægter.
Et ekskluderet medlem kan få prøvet sin eksklusion ved næste generalforsamling.

 

§7

Til dækning af foreningens udgifter betaler hvert medlem et kontingent, årligt forud, samt et indmeldelsesgebyr, som ikke tilbagebetales. Begge beløb fastsættes af bestyrelsen.
Kontingent forfalder 1 gang årligt. Tidspunkt fastsættes af bestyrelsen.
Er et medlem mere end 2 mdr. i restance, kan vedkommende slettes og kan kun genindmeldes ved betaling af restancen og nyt indmeldelsesgebyr.
Medlemmer i restance har ikke stemmeret og modtager ikke foreningens blad!
Restancen kan eftergives af bestyrelsen.
Til løbende betalinger opretter foreningen det nødvendige antal konti.
Foreningens regnskabsår løber fra den 1. maj til 30. april.

 

§8

Beslutningen om klubbens opløsning, kan kun finde sted med 2/3 flertal på to på hinanden følgende generalformsalinger, hvor af den ene skal være ordinær.
Klubbens formue og aktiver skal, i tilfælde af opløsning, overgår til en forening eller instituttion, der arbejder aktivt for motorcyklismens interesser.

§9

Der må, uanset vejrudsigt og motorstørrelse, køres på motorcykel i forkone's / -mand's have.
 

§10

Vedtaget på generalforsamlingen 24. maj 2008.

 

 

Kalender
« < September 2010 > »
M T O T F L L
30 31 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 1 2 3
Moto Guzzi billeder
bellagio_02.jpg

Copyright © by Moto Guzzi Klub Danmark - All Rights Reserved.